Hvad er en fagforening?

Fagforeningerne har eksisteret i mere end 100 år, og organiserer godt og vel to millioner danske lønmodtagere. Der findes mange forskellige fagforeninger i Danmark, i Danmark, som alle kæmper for en fælles sag: Bedre løn- og arbejdsforhold. Bliv klogere på de danske fagforeninger her.

Hvilke fagforeninger findes der?

I vores artikel “Hvilken fagforening hører jeg til?” har vi gennemgået størstedelen af de danske fagforbund, og redegjort for deres faglige dækningsområder. Der findes som sagt over hundrede af dem, men kun nogle få af dem tilbyder også a-kasse.

I tabellen herunder har vi samlet nogle af de største fagforeninger i Danmark, men også nogle af de billigste.

Se komplet oversigt over fagforeninger her

Se de bedste fagforeninger

Hvilke opgaver har en fagforening?

• Fagforeningerne varetager arbejdstagers interesser, heriblandt løn- og arbejdsforhold. Generelt er de på arbejdstagernes side.
• Udover at sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold, hjælper fagforeningerne dig også i forbindelse med ansættelse. Du kan blandt andet få hjælp til at gennemgå din ansættelseskontrakt, men også sparring i forbindelse med jobsamtale.
• Du får hjælp i svære situationer. Eksempelvis hvis du føler dig stresset eller chikaneret på arbejdspladsen. Fagforeningerne har dygtige rådgivere ansat, som kender dine rettigheder.
• Fagforeningerne kan også tilbyde kurser, webinarer, konferencer, netværksmøder, workshops og meget mere.
• Traditionelle fagforeninger forhandler også overenskomster med arbejdsgiverne. De tager også kampskridt, hvis ikke de kan nå til enighed med arbejdsgiverne. Gule fagforeninger forhandler dog ikke overenskomster.

Fagforeninger og a-kasser er ikke det samme

Mange tænker måske ikke over det, men fagforeninger og a-kasser er ikke det samme – og de hænger heller ikke sammen. Du kan sagtens være medlem af en fagforening uden at være medlem af en a-kasse, og vice versa. Der er hverken krav om det ene eller det andet, da Grundlovens paragraf 78 sikrer fuld foreningsfrihed i Danmark.

Det er vigtigt at du kender forskellene mellem fagforeninger og a-kasser. Vi har beskrevet begge dele herunder.

Fagforening: Juridisk hjælp og vejledning, løn, arbejdsforhold

Fagforeningen er din hjælpende hånd i svære situationer. Hvis du oplever chikane, føler dig stresset eller hvis chefen forsøger at snyde dig for løn, kan fagforeningen hjælpe dig. Fagforeninger har normalt et hold af jurister ansat, som har indgående kendskab til arbejdsmarkedets love og regler.

Udover at tilbyde individuel hjælp og rådgivning, forhandler de traditionelle fagforeninger også overenskomster med arbejdsgivere over hele landet. Overenskomstaftaler sikrer ordentlige løn- og arbejdsvilkår for store grupper lønmodtagere, og her kan fagforeningernes stærke stemme være et vigtigt middel i forhandlingerne.

Der findes også gule fagforeninger, som i modsætning til traditionelle fagforeninger ikke forhandler overenskomster. Disse fagforeninger er normalt billigere, da deres administrative og driftsmæssige byrde ikke er på samme niveau.

A-kasse: Dagpenge ved arbejdsløshed, hjælp til jobsøgning

A-kassen er en slags forsikringsordning, der sikrer dig økonomisk i tilfælde af ufrivillig arbejdsløshed. Hvis du bliver opsagt fra dit arbejde, træder a-kassen til med dagpenge. På trods af at flere fagforeninger også har en a-kasse, er denne ikke en del af selve fagforeningen.

Kravene for at få dagpenge er mere lempelige end kravene for at få kontanthjælp, og derfor har a-kasserne altid haft en høj organisationsgrad. Ifølge brancheorganisationen Danske A-Kasser, er 7 ud af 10 lønmodtagere medlem af en a-kasse.

Dagpengene finansieret ikke udelukkende af a-kasserne, men af staten via arbejdsmarkedsbidraget. Det er altså alle lønmodtagere i Danmark, der sammen finansierer dagpengesystemet. En mindre portion finansieres dog også af medlemmerneres kontingent. A-kassernes rolle er således blot at administrere midlerne, men derudover yder de også hjælp og rådgivning når du bliver ledig. Du kan eksempelvis få hjælp til at søge nyt arbejde, således at du hurtigere kan komme på arbejdsmarkedet igen.

Gule og traditionelle fagforeninger – hvad er forskellen?

Der er stor forskel på fagforeningerne, og det kan godt betale sig at undersøge de afgørende forskelle her.

	Gule fagforeninger	Traditionelle fagforeninger
Kontingent	Ca. 70 – 150 kr./md.	Ca. 400 – 600 kr./md.
Politisk uafhængighed	Ja	Ja, men engagerer sig dog ofte i politik på tværs af politiske skel
Forhandler overenskomster	Sjældent	Ofte
Fokus på specifikke fag	Nej	Ja
Målrettet faglig sparring	Nej	Ja
Mulighed for at blive tillidsvalgt	Nej	Ja
Ret/pligt til at strejke	Nej	Ja
Mulighed for konliktunderstøttelse	Kun ved blokade eller lockout (særlige betingelser gælder)	Ja, ved overenskomstmæssig strejke (særlige betingelser gælder)

Gule fagforeninger (også kaldet “alternative fagforeninger”)

Gule fagforeninger har siden begyndelsen været udskældte for at “snylte” på de traditionelle fagforeningers hårde arbejde med at sikre ordnede forhold gennem kollektive overenskomstaftaler.

Den vigtigste forskel på gule fagforeninger og traditionelle fagforeninger, er at gule fagforeninger ikke anerkender eksistensen af en grundlæggende interessekonflikt mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. De er desuden politisk uafhængige, og benytter ikke kampskridt for at trumfe deres vilje igennem.

På mange måder kan man sige at gule fagforeninger er “milde” udgaver af de traditionelle fagforeninger, da deres kerneydelse er at hjælpe det enkelte medlem.

Som medlem af en gul fagforening er du ikke en del af konflikter mellem lønmodtagerorganisationer og arbejdsgiverorganisationer, og du skal derfor passe dit arbejde som normalt. Er du eksempelvis folkeskolelærer med en gul fagforening, skal du møde på arbejde som normalt selvom dine kolleger strejker eller er lockoutet. Du kan til gengæld stadig få løn, mens strejkende eller lockoutede lønmodtagere typisk får godtgørelse svarende til dagpengesatsen under strejke eller lockout.

Traditionelle fagforeninger (også kaldet “røde fagforeninger”)

Som nyuddannet er du sikkert blevet gjort bekendt med en traditionel fagforening, som organiserer ansatte indenfor dit fagområde. Det kan være 3F, HK, FOA eller Dansk Metal, men det kan også være helt specifikke fagforeninger såsom Danmarks Lærerforening, Tandlægeforeningen, BUPL eller lignende.

Fælles for disse fagforeninger er at du forhandler nye overenskomstaftaler med arbejdsgiverne, således at alle arbejdspladser med en overenskomst har en fast aftale om løn- og arbejdsforhold. Dette er især udbredt på de offentlige arbejdspladser, men ses også i vidt omfang på private arbejdspladser. Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening er otte ud af ti lønmodtagere dækket af en overenskomst, så der er gode chancer for at din arbejdsplads også har tegnet overenskomst.

Som medlem af en traditionel fagforening kan du komme ud for at skulle strejke, hvis man ikke kan nå til enighed under overenskomstforhandlingerne. Under en strejke yder fagforeningens strejkekasse en økonomisk godtgørelse, som typisk svarer til den højeste dagpengesats. Det samme gør sig gældende under lockout, men her kan du i nogle fagforeninger kun optage lån for at dække din manglende løn.

Fordele og ulemper ved medlemsskab af fagforening

Der er flere fordele end ulemper ved at blive medlem af en fagforening, men vi vil gerne belyse begge aspekter.

Fordele

• Du er sikret juridisk hjælp og støtte, hvis din arbejdsplads ikke spiller efter reglerne. Hvis du eksempelvis nægtes at holde ferie eller ikke får korrekt løn, står fagforeningen på din side.
• Fagforeningen hjælper dig, når svære situationer opstår. Livet er uforudsigeligt, og meget kan ske ud af den blå luft. Oplever du eksempelvis chikane eller har du symptomer på stress, kan fagforeingen yde støtte og vejledning.
• Hjælp til at forstå regler, krav og rettigheder. Det er ikke nemt at finde rundt i de mange regler, krav og rettigheder du har som lønmodtager. Du kan altid spørge din fagforening om råd, hvis der er noget du ikke forstår.
• Kontante fordele. Mange fagforeninger har et omfattende fordelsprogram, som alle deres medlemmer har adgang til. Her finder du blandt andet rabat på forsikringer, billige mobilabonnementer, samt tilbud på alverdens produkter.
• Kurser, workshops, netværksmøder og webinarer. Mange fagforeninger tilbyder forskellige former for undervisning og arrangementer, som du kan deltage i. På den måde kan du blive bedre til dit arbejde, men du kan også lære nye mennesker at kende.

Ulemper

• Det koster penge. Hjælp er ikke gratis. Selvom der findes relativt billige fagforeninger, er det stadig en udgift som de fleste sikkert hellere ville være foruden.
• Traditionelle fagforeninger er ofte farvet af bestemte partipolitiske holdninger, og det er ikke altid sikkert at du som lønmodtagere deler disse holdninger.
• Fagforeningerne sikrer ikke altid de bedste løn- og arbejdsvilkår for alle lønmodtagere, men forhandler i stedet generelle aftaler på plads som så sætter standarden på tværs af mange arbejdspladser.