Hvor finder man en god, billig fagforening? Hvis du synes at din nuværende fagforening er for dyr, kan du overveje at skifte. Før du skifter, bør du kende mulighederne og begrænsningerne hos de såkaldte “gule” fagforeninger. Vi guider dig til de billigste fagforeninger, og gennemgår fordele/ulemper ved at skifte fagforening.
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hvilken fagforening er billigst?
De gule fagforeninger er markant billigere end traditionelle fagforeninger, og det er der flere gode grunde til. Som lønmodtager mærker du ikke nødvendigvis en forskel, og med en gul fagforening har du stadig en livline at trække på hvis du står i en svær situation.
Herunder er en top 5-liste over de billigste fagforeninger i Danmark.
#1![]() |
69 kr./md. Fagforening |
555 kr./md. Inkl. a-kasse |
|
#2![]() |
69 kr./md. Fagforening |
567 kr./md. Inkl. a-kasse |
|
#3![]() |
74 kr./md. Fagforening |
588 kr./md. Inkl. a-kasse |
|
#4![]() |
150 kr./md. Fagforening |
655 kr./md. Inkl. a-kasse |
|
#5![]() |
167 kr./md. Fagforening |
657 kr./md. Inkl. a-kasse |
Hvad kan du bruge en billig fagforening til?
Landets billigste fagforeninger er tværfaglige, og accepterer derfor medlemmer i alle fag. Enkelte billige fagforeninger kan dog være afgrænsede til en bestemt branche eller fagområde, hvilket eksempelvis gælder for Business Danmark. Her accepteres kun medlemmer, som arbejder med salg og/eller marketing.
Billige fagforeninger kendetegnes ved at de ikke er overenskomstbærende, og de blander sig ikke i politiske forhold. Dette står i kontrast til de traditionelle fagforeninger såsom 3F og HK, der blandt andet forhandler overenskomster med arbejdspladser over hele landet og presser på for at nye love og regler kan indføres på arbejdsmarkedet. Alt dette arbejde koster selvfølgelig mange ressourcer, hvilket ultimativt er årsagen til det højere medlemskontingent.
En billig fagforening kan bruges til følgende:
- Mere luft i budgettet. Nogle fagforeninger kan koste helt op til 500 kroner om måneden eller mere. En billig fagforening kan koste under 100 kroner om måneden, og du kan hermed spare mange penge.
- Billige fagforeninger er som regel tværfaglige, og du kan derfor fortsætte som medlem selvom du skifter branche eller fagområde.
- Mange medlemmer i forskellige brancher giver en spændende dynamik på tværs af flere fagområder, og ved netværksarrangementer kan du måske få udvidet horisonten og finde inspiration til at prøve noget nyt.
- En billig fagforening støtter dig blandt andet juridisk, hvis en svær situation opstår på din arbejdsplads.
- Mange billige fagforeninger har et univers af medlemsfordele, som blandt andet tæller rabatter på produkter og oplevelser.
Hvor får du den billigste fagforening med a-kasse?
Det kan betale sig at samle fagforening og a-kasse et sted. Ikke mindst fordi din administrationsbyrde lettes, men også fordi du kan spare penge. Nu er der nemlig ikke flere forskellige regninger at holde styr på, og du får ofte adgang til endnu flere fordele når du samler fagforening og a-kasse i en pakkeløsning. Eksempelvis kan du hos nogle fagforeninger få en billig lønsikring, hvis du også bliver medlem af a-kassen samme sted.
Herunder kan du finde de billigste pakkeløsninger med fagforening og a-kasse inkluderet.
#1![]() |
69 kr./md. Fagforening |
555 kr./md. Inkl. a-kasse |
Adgang: Alle fag |
#3![]() |
69 kr./md. Fagforening |
567 kr./md. Inkl. a-kasse |
Adgang: Alle fag |
#2![]() |
77 kr./md. Fagforening |
588 kr./md. Inkl. a-kasse |
Adgang: Alle fag |
#4![]() |
150 kr./md. Fagforening |
655 kr./md. Inkl. a-kasse |
Adgang: Alle fag |
#5![]() |
167 kr./md. Fagforening |
657 kr.md. Inkl. a-kasse |
Adgang: Salg & marketing |
#6![]() |
189 kr./md. Fagforening |
659 kr./md. Inkl. a-kasse |
Adgang: Alle fag |
Billige vs. traditionelle fagforeninger – hvad er bedst?
Der er flere grunde til at billige fagforeninger kan løbe rundt. Deres administrative og arbejdsmæssige byrde er simpelthen mindre, da de ikke udfører samme arbejde som en traditionel fagforening. Dette kan du blive klogere på herunder.
Landets billigste fagforeninger er typisk åbne for lønmodtagere fra alle brancher og fagområder. De er ikke farvet af politiske standpunkter, og søger ikke indflydelse ved at støtte politiske partier. De forhandler ingen (eller få) overenskomster, og fokuserer derfor udelukkende på at yde hjælp til den enkelte lønmodtager. Af samme grund kaldes denne type fagforening for en “gul” fagforening, og de står desuden udenfor de traditionelle hovedorganisationer, FH, AC og Lederne. Som du også kan læse mere om hos Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), anerkender de gule fagforeninger ikke at der eksisterer en grundlæggende interessekonflikt mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren.
Dette står i skarp kontrast til principperne hos de traditionelle fagforeninger (og arbejdsgiverorganisationer), hvor man altså anerkender at der eksisterer en generel interessekonflikt mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Traditionelle fagforeninger er organiseret under hovedorganisationer, og har forhandlet mange overenskomster på tværs af forskellige brancher og fagområder. Når der ikke kan opnås enighed mellem arbejdsgiverorganisationen og fagforeningen, kan visse kampskridt tages i brug. Her kan blandt andet nævnes strejke, blokade og lockout. De fleste husker sikkert “gærkrisen” i 1998, som var udløst af en omfattende strejke i den private sektor. I de seneste årtier har vi dog haft flere storkonflikter, som er udløst af uenigheder mellem forhandlingsparterne.
Er der varslet strejke på din arbejdsplads, er du sikret en konfliktunderstøttelse når du deltager i strejken.
Som medlem af en gul fagforening står du normalt uden for disse konflikter, og skal derfor passe dit arbejde som normalt. Du kan normalt kun modtage strejkegodtgørelse af en gul fagforening, hvis du eksempelvis er forhindret i at udføre dit arbejde på grund af en fysisk blokade eller lockout.
De vigtigste forskelle på billige og traditionelle fagforeninger
Billige fagforeninger | Traditionelle fagforeninger | |
Kontingent | Lavere beløb | Højere beløb |
Politisk uafhængighed | Ja | Ja, men engagerer sig dog ofte i politik på tværs af politiske skel |
Forhandler overenskomster | Sjældent | Ofte |
Fokus på specifikke fag | Nej | Ja |
Målrettet faglig sparring | Nej | Ja |
Mulighed for at blive tillidsvalgt | Nej | Ja |
Ret/pligt til at strejke | Nej | Ja |
Mulighed for konliktunderstøttelse | Kun ved blokade eller lockout (særlige betingelser gælder) | Ja, ved overenskomstmæssig strejke (særlige betingelser gælder) |
Hvem har gavn af en billig fagforening?
Der findes flere grupper af lønmodtagere, som kan have gavn af at vælge en billig gul fagforening frem for en dyrere traditionel fagforening.
- Unge under 18 år med fritidsjob. Mange arbejdspladser har ingen overenskomst. Det gælder især de små arbejdspladser, hvor der ofte er et par unge fritidsjobbere ansat. En billig fagforening kan være et godt valg, da unge under 18 vil kunne søge råd og vejledning om ansættelsen og arbejdsforholdene.
- Ufaglærte på mindre arbejdspladser. Hvis du er ufaglært og ansat på en mindre arbejdsplads, kan det betale sig at være medlem af en billig fagforening. Du sparer penge, og samtidig får du adgang til hjælp og vejledning når det gælder.
- Studerende med fritids- eller deltidsjob. Hvis du er studerende, har du sandsynligvis et fritids- eller deltidsjob ved siden af studiet. Her kan en billig fagforening hjælpe dig til ordentlige forhold, og bistå dig ved tvister.
- Selvstændige erhvervsdrivende. Som selvstændig kan du blive medlem af flere billige fagforeninger, som varetager netop denne gruppes interesser. Her kan du blandt andet få hjælp og vejledning vedrørende dine medarbejdere og arbejdsforhold.
Er det nødvendigt med fagforening?
Det er en privat sag, om du ønsker at være medlem af en fagforening eller ej. Mange vælger at melde sig ind i en traditionel fagforening af ideologiske årsager, men det kan lige såvel skyldes at de finder det værdifuldt at have en specialiseret fagforening i ryggen.
Andre fravælger måske den traditionelle fagforening til fordel for en billigere gul fagforening, og det kan der ligeledes være mange årsager til. Prisen er for de flestes vedkommende den afgørende faktor, men også fraværet af politiske holdninger er bærende årsag for mange mennesker.
Slutteligt er der alle dem, som helt har fravalgt at lade sig organisere i en fagforening. Dette er også helt legitimt, og ikke noget du skal stå til regnskab for.
Om det er nødvendigt at stå i en fagforening er en individuel sag, og altså ikke noget der kan have indflydelse på dit ansættelsesforhold. Du er derfor i din frie ret til at vælge en billig gul fagforening, hvis du måtte ønske dette.
Fakta om billige fagforeninger
Prisbevidste lønmodtagere har mange spørgsmål, når der skal vælges ny fagforening. Her har vi samlet de hyppigst stillede spørgsmål, samt svarene dertil.
Hvilken fagforening er billigst?
De billigste fagforeninger finder du hos Det Faglige Hus og Frie, som begge kræver små 69 kroner om måneden for medlemskab. Ase ligger også i den billige ende, og opkræver således kun 74 kroner per måned. I vores sammenligning af fagforeninger kan du se de billigste priser blandt alle landets fagforeninger.
Hvor meget koster en fagforening?
Fagforeninger kan koste fra 69 kroner per måned, hvis du vælger en gul fagforening. Ønsker du i stedet fagligt afgrænset og overenskomstbærende fagforening, skal du som udgangspunkt forvente at kontingentet starter ved 400 kroner per måned og opefter.
Hvad for en fagforening skal jeg vælge?
I Danmark har vi frit fagforeningsvalg, så du bestemmer selv hvilken fagforening du vælger. Vi anbefaler at du vælger at fagforening, som kan dække dine behov, og som du føler dig komfortabel med. Ønsker du en fagforening, som også kan hjælpe dig med faglig sparring, kan du prøve at spørge på din arbejdsplads. Ofte vil en tillidsrepræsentant kunne hjælpe dig.