Hvad er en a-kasse?

Hvad er en a-kasse, og hvad kan den gøre for dig? Godt og vel to millioner danskere har meldt sig ind i en a-kasse, og det er der mange gode grunde til. Bliv klogere på a-kasser her.

A-kassen – kort og godt

• A-kasser er statsstøttede (og statsanerkendte) organisationer. A-kasserne er samlet i Danske A-kassers brancheorganisation.
• Et medlemskab af en a-kasse giver dig mulighed for dagpenge og supplerende dagpenge.
• A-kassen hjælper dig også med jobsøgning, og du kan blandt andet finde webinarer og workshops der hjælper dig videre i karrieren.
• Prisen for at være medlem af en a-kasse svinger mellem 450 kroner og 525 kroner. Beløbet er fradragsberettiget.
• Vi har haft a-kasser i mere end 100 år, og det primære formål har altid være et yde støtte til mennesker som pludselig står uden job.
• I Danmark ligger organisationsgraden på 75%, hvilket betyder at størstedelen af alle lønmodtagere er organiseret i fagforbund og/eller a-kasse.
• At modtage dagpenge kan ikke sidestilles med at modtage overførselsindkomst. A-kassen betragtes som en forsikringsordning, og du kan få udbetalt dagpenge uanset om du eksempelvis har formue eller ej.
• A-kassen finansieres via medlemskontingentet, men dagpengeudbetalingerne finansieres primært af staten via arbejdsmarkedsbidrag.

Hvad kan a-kassen tilbyde?

A-kasse er en forkortelse for arbejdsløshedskasse. Det er en fælleskasse, som alle med en indkomst bidrager til, men som kræver medlemsskab at få adgang til. Er du medlem af en a-kasse, kan du i tilfælde af ledighed modtage økonomisk støtte.

Dagpenge

A-kassens kerneydelse er arbejdsløshedsdagpenge, som bagudbetales i perioder hvor du står udenfor arbejdsmarkedet. For at være berettiget til dagpenge skal du opfylde en række krav, men du kan altså sikre dig en betragtelig indkomst i en længere periode ved at være medlem af en a-kasse.

I modsætning til kontanthjælpsydelser kan dagpenge ikke modregnes i din ægtefælles eller samlevers økonomi, og du må gerne have personlig formue selvom du modtager dagpenge.

Supplerende dagpenge

Supplerende dagpenge er endnu en kerneydelse fra a-kasserne, men det er ikkke alle der kender til denne mulighed. Supplerende dagpenge kan gives i særlige tilfælde, hvis du eksempelvis bliver deltidsansat på et bestemt antal timer og samtidig står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Meningen med supplerende dagpenge er at du modtager en kontant ydelse, således at din løftes. Du vil altså i mange tilfælde kunne opnå en indkomst svarende til en fuldtidsstilling, selvom du arbejder på deltid.

For at være berettiget til supplerende dagpenge, kræver det at du opfylder en række betingelser. Din arbejdsgiver skal desuden underskrive en frigørelsesattest, så du kan tage nyt arbejde uden opsigelsesvarsel.

Hjælp til jobsøgning

De fleste a-kasser tilbyder hjælp og assistance med jobsøgning og CV, hvilket måske er særligt gavnligt for nyuddannede uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Mange a-kasser tilbyder desuden webinarer, kurser og workshops, som du kan deltage i efter eget ønske.

Hvad koster det at være medlem af en a-kasse?

Som du kan se i vores oversigt over a-kasser, koster det mellem 450 og 525 kroner at være medlem af en a-kasse. Kontingentet er fradragsberettiget, og beløbet er således en smule mindre efter skat.

De billigste tværfaglige a-kasser finder du herunder:

Hvorfor har vi a-kasser i Danmark?

A-kasser har eksisteret i over 100 år, og historien strækker sig helt tilbage til etableringen af den danske model i starten af 1900-tallet.

På daværende tidspunkt begynde fagforbundene at oprette arbejdsløshedskasser, som kunne hjælpe deres medlemmer gennem tider med arbejdsløshed. Idéen var også at a-kassen skulle kunne hjælpe under konflikter, men i dag er det fagforeningernes strejkekasse som udbetaler godtgørelser ved strejke og/eller lockout.

Da fagforeningerne i sin tid ikke kunne bære omkostningerne til a-kasserne alene, fik man i 1907 gennemført en lov om at statsanerkendte a-kasser kunne opnå statstilskud. Det var også i den forbindelse, at selvsamme a-kasser måtte afstå fra støtte under konflikter med arbejdsgivere.

Siden anden verdenskrig er dagpengesatserne og længden af udbetalingsperioder kun blevet forhøjet, som led i at cementere velfærdsstaten. Ønsket har siden start været at færre mennesker røg ud i fattigdom på grund af arbejdsløshed, men i stedet fik tid og mulighed for at finde nyt arbejde uden at lide økonomisk ruin.

Idéen med a-kasser bygger altså på grundlæggende danske principper om solidaritet og fællesskab, og det har vist sig at være en effektiv model med en høj tilslutningsgrad. Ifølge Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ligger organisationsgraden på hele 75%, hvor man i eksempelvis Norge ligger nede omkring 55% (kilde).

Betragtes arbejdsløshedsdagpenge som offentlig forsørgelse?

I modsætning til eksempelvis kontanthjælp, tæller arbejdsløshedsdagpenge ikke som offentlig forsørgelse. Dagpengene kommer fra en separat kasse, som alle lønmodtagere har betalt til, og som det kræver en fuldtids- eller deltidsforsikring at få adgang til.

Det er altså med andre ord en forsikring mod arbejdsløshed, og dagpengesystemet er altså skabt for at holde hånden under personer som bliver ledige i kortere eller længere perioder.

Når du modtager dagpenge, skal du dog stadig opfylde nogle af de samme pligter som personer på kontanthjælp og andre typer af overførselsindkomst. Du skal eksempelvis melde dig ledig i dit Jobcenter, og du skal løbende føre log over dine aktiviteter. Du forventes blandt andet at søge et bestemt antal stillinger hver uge og deltage i forskellige møder, da du ellers risikerer at miste retten til dine dagpenge.

Modtager a-kasserne statsstøtte?

A-kasserne er statsstøttede foreninger, men de bliver ikke nødvendigvis finansieret af staten. Det kommer nemlig an på, hvor høj beskæftigelsen er. I perioder med høj beskæftigelse, tjener staten penge på a-kasserne. Det omvendte er tilfældet, når arbejdsløsheden vokser.

I Danmark betaler vi alle et arbejdsmarkedsbidrag af vores lønindkomst, som blandt andet skal finansiere dagpengene i perioder med høj arbejdsløshed. På den måde kan man sige, at a-kasserne støttes af os alle, uanset om vi er medlem eller ej. I perioder med høj beskæftigelse får pengene dog lov at blive i statskassen.

Medlemmer af a-kasserne betaler også et bidrag, som fastsættes af staten. Bidraget er delt op i et statsbidrag og et ATP bidrag, og det er ens for alle a-kasser. Når man betaler dette bidrag, får man adgang til ydelser fra a-kassen. Det er derfor, at a-kasserne i perioder er “overskudsforretninger” for staten.

Som medlem betaler du et større eller mindre kontingent, alt efter om du er fuldtids- eller deltidsforsikret.

Kontingentet deles op i følgende portioner:

• Statsbidrag (fast beløb)
• ATP bidrag (fast beløb)
• Administrationsbidrag (variabelt beløb)

Stats- og ATP bidraget er som bekendt fastsat af staten. A-kasserne kan altså ikke selv bestemme, hvor højt bidraget skal være. Når priserne alligevel varierer fra a-kasse til a-kasse, skyldes det at hver a-kasse opkræver et administrationsbidrag. Administrationsbidraget skal betale a-kassens drift, og går blandt andet til betaling af vejledning, online kurser, webinarer, jobportal og meget andet.