8 ud af 10 danske lønmodtagere er omfattede af en overenskomst, men ikke alle ved præcist hvad overenskomsten betyder. Når der aftales nye overenskomster kan det have stor betydning for din løn og dine arbejdsvilkår. Bliv klogere på hvad en overenskomst betyder, og hvorfor den er vigtig.
Overenskomst – kort og godt
- Overenskomster er kollektive aftaler om vilkår på arbejdspladser over hele landet.
- En overenskomst har blandt andet betydning for din løn, dine arbejdsforhold, din pension og dine muligheder for uddannelse.
- Overenskomster skal typisk fornyes hvert tredje år og forberedelserne starter typisk året forinden de egentlige forhandlinger.
- Forhandlingerne om nye overenskomster i det private og offentlige foregår særskilte og i forskellige år.
- Der gælder forskellige overenskomster i forskellige brancher. Du kan spørge din fagforening til råds, hvis du er i tvivl om hvilken overenskomst der gælder for dig.
- I Danmark er 8 ud af 10 danske lønmodtagere omfattede af en overenskomst, og 7 ud af 10 udenlandske lønmodtagere er omfattede af en overenskomst.
- Den enkelte virksomhed har ikke pligt til at tegne en bestemt overenskomst. Virksomheder kan også vælge at tilbyde deres ansatte en række vilkår, som er aftalt i fællesskab eller individuelt med de enkelte medarbejdere.
Temaside: Her er de bedste fagforeninger
Temaside: Her er de bedste a-kasser
Sådan forhandles overenskomsterne
Når der skal forhandles nye overenskomster, samler fagforbundene og arbejdsgiverorganisationerne sig for at nå til enighed om nye aftaler. Som regel er det en smidig proces, men sommetider oplever vi storkonflikter. De værste konflikter i nyere tid tæller blandt andet gærkrisen i 1995, maratonkonflikten i 2008, og lærerlockouten i 2013.
Overenskomstforhandlingerne er en langvarig og kompliceret proces, hvor der forhandles om nye vilkår for hundredetusinder af lønmodtagere på samme tid. Overenskomster for private og offentlige virksomheder forhandles særskilt, og typisk i forskellige perioder. I 2020 var det således den private sektor, der forhandlede nye overenskomster, og i 2021 forhandler den offentlige sektor nye overenskomster.
Herunder får du et indblik i processen fra start til slut.
#1 Udtagelse af krav til overenskomsten
Før overenskomstforhandlingerne forbereder de faglige organisationer sig, ved at indhente ønsker og krav fra både medlemmer og tillidsrepræsentanter. Det er altså medlemmerne selv, der formulerer kravene og ønskerne til en ny aftale.
#2 Målsætning fastsættes
Man sammenfatter medlemmernes krav og ønsker, og fastsætter en målsætning. Målsætningen kan eksempelvis være at medlemmerne skal have flere feriedage eller en højere løn, hvilket så sættes øverst på dagsordenen ved forhandlingerne.
#3 Liste med krav udspecificeres
En liste med krav udspecificeres, og sendes efterfølgende til modparten. På den anden side af forhandlingsbordet sidder arbejdsgiverorganisationerne, som skal tage stilling til de specificerede krav.
#4 Arbejdsgiverorganisation stiller modkrav
Når modparten har gennemgået kravene og taget stilling hertil, er det tid til at de fremsætter modkrav. Arbejdsgiverorganisationerne kan eksempelvis have et ønske om at fravær skal nedbringes, eller at lønmodtagerne skal have et større ansvar.
#5 Krav beregnes og offentliggøres
Når begge parter har udvekslet deres krav kan regeringen, fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne begynde at regne på konsekvenserne af organisationernes udspil. Man regner eksempelvis på om lønstigningerne er forsvarlige, om konkurrenceevnen forværres, samt hvor stærkt vi kommer til at stå mod udenlandske konkurrenter.
#6 Forhandlinger indledes
Nu er det tid til at indlede de egentlige forhandlinger. Rundt om bordet sidder en lille gruppe topforhandlere, der skal sørge for at få en ny aftale på plads. Når parterne efter noget tid er nået frem til en aftale, bliver den præsenteret for organisationernes medlemmer.
#7 Overenskomstaftale sendes til afstemning
Når organisationens medlemmer har læst og taget stilling til aftalen, bliver den sendt til afstemning. Det er afgørende for udfaldet, at alle parter kan nå til enighed om aftalen.
#8 Aftale eller ingen aftale?
Det skal nu besluttes, om man kan nå frem til en aftale eller ej. Hvis et flertal er imod aftalen, kan den ikke vedtages. En uafhængig forligsmand er repræsenteret ved forhandlingerne, og denne vil forsøge at fremsætte forskellige kompromisforslag. Hvis forligsmanden har succes med at fremsætte et kompromisforslag, sendes det til en ny afstemning.
#9 Konflikt
Hvis man stadig ikke kan nå til enighed om en aftale, udløser det en konflikt mellem parterne. Det betyder at kampmidler såsom strejke og/eller lockout kan tages i brug, men først skal det vedtages ved en afstemning om man ønsker at starte en konflikt. Efterfølgende skal der gives to varsler på henholdsvis 14 og 7 dage, og disse regler gælder for både lønmodtager- og arbejdsgiversiden.
#10 Aftale eller indgreb fra regeringen?
En konflikt er selvfølgelig dyr for alle parter, og forligsmanden vil i nogle tilfælde udskyde en konflikt i 14 dage. Forligsmanden kan gøre dette ad to omgange, således at forhandlingerne kan fortsætte uden at der udbryder konflikt.
Hvis parterne ikke kan nå til enighed, og konflikten har alvorlige konsekvenser for samfundet, kan regeringen gribe ind og vedtage en ny overenskomst ved lov.
#11 Fredstid
Efter at en ny overenskomst er vedtaget, går parterne igen hver til sit. Typisk går der tre år mellem forhandlingerne, og denne periode kalder man for “fredstid”. I denne periode er parterne enige om ikke at starte nye konflikter, også selvom der i perioden kan opstå uenigheder.
Hvad indeholder en overenskomst?
En overenskomst indeholder alle aspekter af arbejdslivet, og ved nye forhandlinger tilstræber man at løfte vilkårene til et højere niveau end i den gældende overenskomst.
Løn og lønstigninger
Lønmodtagerorganisationerne har sædvanligvis et ønske om at få mere i lønningsposen, og typisk aftales der også en lønstigning på plads. Det sker kun sjældent, at lønnen ikke ændres i forbindelse med overenskomstforhandlinger.
Arbejdstid, overarbejde og tillæg
Arbejdsgiverne kan til gengæld finde på at stille krav om øget fleksibilitet blandt lønmodtagerne, ændrede tillæg eller andre betingelser for overarbejde.
Omvendt vil lønmodtagerne selvfølgelig ønske flere og bedre tillæg, samt mindre overarbejde.
Ved tidligere forhandlinger har ekstra feriedage også været på tale, og man lykkedes faktisk med at få indført en ret til en 6. ferieuge i det offentlige.
Uddannelse og kurser
Der kan stilles krav om at arbejdsgiverne skal bidrage mere til lønmodtagernes efteruddannelse eller kurser, således at lønmodtagerne får mulighed for at dygtiggøre sig og avancere i deres karriere.
Pension
Pension og pensionsbidrag er endnu en varm kartoffel ved overenskomstforhandlingerne. Lønmodtagerne vil naturligvis gerne have en bedre pensionsopsparing, og dette forhandler man derfor også om i denne forbindelse.
Hvilken overenskomst gælder for dig?
Der er ikke nogen enkel måde at undersøge, hvilken overenskomst du er omfattet af. Det nemmeste er derfor at spørge din arbejdsplads direkte, således at du ved hvilken overenskomst der er tegnet.
Det kan også anbefales at spørge om dette ved en jobsamtale, så du på forhånd ved hvilke vilkår du kan komme til at arbejde under.
Enkelte faglige organisationer har dog udviklet en portal, hvor man kan se hvilke virksomheder der har tegnet overenskomst hos dem.
Tjek om en virksomhed har tegnet overenskomst
Hos HK kræver det at du logger ind på din konto, hvis du vil se om du er omfattet af en HK overenskomst.
Hvornår skal en virksomhed tegne overenskomst?
Der er ikke krav om at en virksomhed skal have overenskomst, men mange fagforeninger lægger gerne pres på virksomhederne for at aftale overenskomst.
Det kan enten ske at virksomheden træder ind i en allerede gældende overenskomst ved at tilmelde sig en arbejdsgiverforening, eller ved at der forhandles en særlig virksomhedsoverenskomst direkte med en relevant faglig organisation.
Hvilke udfald kan overenskomstforhandlingerne have?
Overenskomstforhandlingerne ender altid med en aftale, men vejen dertil kan være lang og snoet. Herunder gennemgår vi de mulige udfald af overenskomstforhandlingerne.
Aftale
Når en aftale indgås med det samme, skyldes det at alle parterne var enige og at medlemmerne stemte for. Forhandlingerne har været en succes, og alle parterne har fået hvad de ønskede.
Forlig
Kan parterne ikke nå til enighed, kan forligsmanden fremsætte et kompromisforslag. Hvis parterne efterfølgende kan blive enige, indgår man et forlig.
Strejke
Kan parterne derimod ikke blive enige, kan lønmodtagerne varsle strejke. Dette er lønmodtagernes ultimative kampskridt. Arbejdet nedlægges i en kortere eller længere periode. Under en strejke sikrer fagforeningernes strejkekasser en økonomisk godtgørelse til de strejkende.
Lockout
Som modsvar kan arbejdsgiverne varsle lockout, hvorved omfattede lønmodtagere udelukkes fra deres arbejdsplads. I denne periode får de ikke løn, men strejkekassen sikrer typisk en økonomisk godtgørelse.
Lovindgreb
Hvis en konflikt trækker ud og samfundet lider under omfattende arbejdsnedlæggelser, kan regeringen gribe ind og indføre ny overenskomst ved lov. Regeringen blander sig normalt ikke i forhandlingerne, medmindre der er tale om en nødsituation hvor hele samfundet er hårdt ramt.
