Dine dagpenge er primært betalt af staten (via arbejdsmarkedsbidraget), men også af dit faste årlige medlemsbidrag til a-kassen. Selvom alle er med til at finansiere dagpengesystemet, har du kun ret til dagpenge som medlem af en a-kasse. Her kigger vi nærmere på mekanismerne bag dagpengesystemet. Bliv klogere på hvem der betaler, hvem der udbetaler og hvordan du modtager dagpengene.
Anbefalet: Se de bedste a-kasser her
Hvem finansierer dagpengesystemet?
Det er primært arbejdsmarkedsbidraget, der finansierer dagpengesystemet. Arbejdsmarkedsbidraget indbetales til og administreres af staten, som blandt andet fordeler det ud på sygedagpenge, barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge (via a-kassen) og til efteruddannelse af ledige.
Uanset om du er ansat i et lønmodtagerjob eller selvstændigt erhvervsdrivende, er du forpligtet til at betale arbejdsmarkedsbidrag til den fælles kasse.
Udover arbejdsmarkedsbidraget, finansierer medlemmerne af a-kasserne også ordningen ved frivilligt at indbetale et årligt kontingent. Ved indbetaling af dette kontingent er du enten deltids- eller fuldtidsforsikret via din a-kasse, og kan derigennem få adgang til dagpenge ved arbejdsløshed.
Hvem administrerer udbetalingen af dagpenge til arbejdsløse?
Det er a-kasserne, der administrerer og håndterer udbetalingen af dagpenge til arbejdsløse. Din a-kasse vil normalt udbetale dagpengene til din NemKonto sidste bankdag i måneden, og dagpengene er bagudbetalt.
A-kasserne er altså som sådan ikke sat i verden for at tjene penge, men for at omsætte medlemmernes kontingenter til rådgivning og økonomisk assistance.
Hvordan ansøger og modtager man sine dagpenge?
Det første du skal gøre, når du bliver ledig, er at kontakte a-kassen. Hos Det Faglige Hus anbefales det at kontakte a-kassen allerede 14 dage før du bliver ledig, for at din sag kan blive behandlet så hurtigt som muligt.
På din første dag som ledig skal du registrere dig som ledig i jobcentret, hvilket gøres via hjemmesiden jobnet.dk.
Det har afgørende betydning for din modtagelse af dagpenge, at du melder dig ledig allerede på din første ledighedsdag, da du tidligt kan få dagpenge fra dagen du melder dig ledig i jobcentret.
Herudover er der selvfølgelig en række betingelser, som du skal overholde. Eksempelvis skal du have været medlem af a-kassen i mindst 12 sammenhængende måneder, og der stilles ligeledes krav til din indkomst indenfor de seneste 3 år. Din a-kasse kan hjælpe dig med at gennemgå kravene og betingelserne ved indmelding, så du ved alt dette på forhånd.
Når a-kassen har sat dine dagpenge til udbetaling, vil de være på din NemKonto den efterfølgende dag. Dagpengene udbetales normalt sidst på måneden.
Hvorfor betaler man til a-kassen?
Betaling til a-kassen er frivilligt, og du bestemmer selv om du vil være medlem eller ej. Som medlem af en a-kasse kan du dog forsikre dig på enten fuldtid eller deltid, således at du får adgang til dagpenge hvis du bliver ledig.
Man betaler altså til a-kassen for at få adgang til dagpengesystemet ved ledighed, og det er der mange fordele i:
- Som ledig på dagpenge skeles der ikke til ægtefællens eller samleverens indkomst.
- Du må gerne eje et hus, en bil eller have personlig formue, selvom du modtager dagpenge.
- Du får adgang til mere hjælp og rådgivning, end du sædvanligvis får i dit lokale Jobcenter.
- Dagpengesatserne er generelt højere end kontanthjælp.
- Hvis du kun kan finde et deltidsjob, kan du være berettiget til supplerende dagpenge. Du kan altså arbejde på deltid i en periode, men stadig få løn som hvis du var fuldtidsansat.
Hvad består kontingentet til a-kassen af?
Dit a-kasse kontingent er delt op i tre dele:
- Statsbidrag (fast beløb)
- ATP bidrag (fast beløb)
- Betaling til a-kassens drift (variabelt beløb)
Statsbidraget og ATP-bidraget er faste beløb, og der er således ikke forskel fra a-kasse til a-kasse. Der hvor de enkelte a-kasser skiller sig ud, er på betalingen for deres drift hver især.
Betalingen til a-kassens drift ligger for de fleste a-kasser på mellem 300 og 450 kroner per kvartal, og det er altså her du kan spare penge. Nogle a-kasser har simpelthen valgt at holde driftsomkostningerne nede, mens andre a-kasser hellere vil tilbyde en større palette af fordele til deres medlemmer.