På arbejdsmarkedet findes flere organisationer, der hver især varetager medlemmernes interesser. Det anerkendes at arbejdsgivere og lønmodtagere har modstridende interesser, men hvad betyder det for dig? Bliv klogere på arbejdsmarkedets organisationer her.
Arbejdsmarkedets parter
Arbejdsmarkedets parter opdeles i to grupper: Lønmodtagerorganisationer og arbejdsgiverorganisationer. De repræsenterer hver især store grupper på tværs af brancher og fagområder, og søger blandt andet indflydelse hos Folketinget og regeringen. Som udgangspunkt har arbejdsmarkedets parter modstridende interesser, og dette anerkendes af dem begge.
Lønmodtagerorganisationer
Under lønmodtagerorganisationerne finder vi både fagforeninger og fagforbund. Fagforbundene samler flere fagforeninger under én paraply, hvilket blandt andet betyder at små fagforeninger står stærkere og har mere indflydelse ved forhandlingsbordet. Man ser også ofte at fagforbundene bruger deres stemme til at påvirke politiske beslutninger, med henblik på at skabe bedre arbejdsforhold for deres medlemmer.
Et eksempel på et fagforbund er Dansk Metal.
Et eksempel på en fagforening er Metal Fjordbyerne, som er en lokal fagforening under Dansk Metal.
Se de bedste fagforeninger i vores sammenligning
Arbejdsgiverorganisationer
Arbejdsgiverorganisationerne samler virksomheder indenfor bestemte brancher, så de får størst mulig indflydelse. Ikke kun når der skal forhandles med lønmodtagerorganisationerne, men også for at opnå en mere markant stemme i det daglige. Eksempelvis har vi Dansk Industri, som repræsenterer næsten 17.500 små og store virksomheder indenfor en lang række brancher. Dansk Industri har i sagens natur en markant stemme, som de eksempelvis bruger til at råbe politikerne op eller kaste lys på bestemte problemstillinger.
I modsætning til fagforeninger og fagforbund, er arbejdsgiverorganisationerne typisk af en større kaliber.
Man har også en lang række små arbejdsgiverforeninger inden for specifikke brancher eller erhverv, eksempelvis ITD Arbejdsgiver, som ikke er organiseret/samlet i større hovedorganisationer.
Hovedorganisationer
Arbejdsmarkedets parter har organiseret sig i hovedorganisationer. Formålet er at øge indflydelsen, ikke kun på arbejdsmarkedet, men også politisk. I Danmark har vi blandt andet Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Akademikerne (AC), der organiserer fagforbundene, samt Dansk Arbejdsgiverforening, der organiserer arbejdsgiverorganisationerne.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Akademikerne (AC)
Danmarks fagforbund har slået sig sammen i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Akademikerne (AC). FH og AC repræsenterer fagforbundene i forskellige sammenhænge over for arbejdsgiverorganisationerne, samt Folketinget og regeringen. Man kan også ofte opleve, at FH og AC udtaler sig til medierne i forskellige sammenhænge.
Kort fortalt varetager FH og AC deres medlemmers interesser over for Folketinget, regeringen og medierne. Det er blandt andet FH og AC, der gør opmærksom på store problemstillinger og søger løsninger herpå.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) repræsenterer en lang række store arbejdsgiverorganisationer på det private arbejdsmarked. DA og FA betegner sig selv som interesseorganisationer, hvis formål blandt andet er at koordinere overenskomstforhandlinger og søge indflydelse på politiske beslutningsprocesser. Formålet med DA og FA er at styrke virksomhedernes konkurrenceevne, samt skabe bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft.
En af de vigtigste kendetegn ved arbejdsgiverforeningerne er at de anerkender lønmodtagernes ret til at lade sig organisere og repræsentere af faglige organisationer. Organisationen af lønmodtagere og arbejdsgivere er vigtige brikker i den danske model, som danner grundlaget for hele vores arbejdsmarked.
Fagforbund og fagforeninger
I Danmark har vi både fagforbund og fagforeninger. Et fagforbund er eksempelvis 3F, og en fagforening er eksempelvis 3F Esbjerg.
Fagforbund og fagforeninger kan opdeles således:
- Fagforbund
Her er magten placeret. Fagforbundene samler de lokale fagforeninger under én paraply. Det er også herfra, man styrer tingene. - Fagforeninger
De store fagforbund har flere lokale fagforeninger spredt ud i landet. Det er her, du som medlem kan få hjælp og støtte når du har brug for det.
Selvom de fleste fagforeninger er en del af et stort fagforbund, er det ikke altid tilfældet. Vi har eksempelvis flere gule fagforeninger i Danmark, som står alene. De er ikke en del af Fagbevægelsens Hovedorganisation, og er altså kun repræsenteret af dem selv.
En fagforening behøver altså ikke nødvendigvis at være en del af en større organisation.
Mange fagforeninger har en a-kasse tilknyttet. Enten samarbejder de med en specifik a-kasse, eller også har de deres egen. 3F, HK, FOA og Dansk Metal er eksempler på fagforbund, der også tilbyder a-kasse.
Arbejdsgiverforeninger
Arbejdsgiverforeningerne samler arbejdsgiverne i både den private sektor og den offentlige sektor.
Den private sektor:
- Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
- Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
Den offentlige sektor:
- Kommunernes Landsforening (KL)
- Danske Regioner
- Finansministeriet
Det er disse arbejdsgiverforeninger, som sidder med ved bordet når der skal forhandles nye overenskomster i specifikke brancher eller fagområder. Eksempelvis har vi i 2021 haft meget lange overenskomstforhandlinger for statsansatte sygeplejersker, da man ikke kunne nå til enighed. Dette medførte at fagforeningen Dansk Sygeplejeråd tog kampskridt i form af strejke, som blev indledt den 19. juni og varede i 10 uger. I forhandlingsprocessen kunne arbejdsgiverforeningen have brugt lockout som deres kampskridt, men dette blev ikke aktuelt.
Vi har skrevet mere om hvordan overenskomstforhandlingerne foregår, hvis du er nysgerrig omkring dette. I artiklen lærer du blandt andet hvordan arbejdsmarkedets parter arbejder, når de sammen skal forhandle nye overenskomster for tusindvis af lønmodtagere på private og offentlige arbejdspladser.
