Hvad bruger man en strejkekasse til, og hvornår er man berettiget til konfliktunderstøttelse? Bliv klogere på begreberne i denne guide, hvor vi sætter fokus på det økonomiske aspekt af en strejke.
Kort og godt om strejke
Når man ikke kan nå til enighed om løn og arbejdsvilkår i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, kan strejke komme på tale. En strejke er et kampskridt, som tages af lønmodtagerne, for at lægge pres på arbejdsgiveren. Strejke er desuden en organiseret nedlæggelse af arbejdet, hvor alle fagforeningens medlemmer nedlægger arbejdet.
Overenskomstforhandlinger behøver ikke nødvendigvis at føre til strejke, men er det ultimative skridt hvis parterne ikke kan få deres krav igennem.
Det er kun den overenskomstbærende fagforenings medlemmer, der forventes at strejke. Medlemmer af gule fagforeninger og ansatte, som ikke er organiserede, forventes normalt at møde på arbejde som sædvanligt. Men bruger også den lidet flatterende betegnelse “skruebrækkere” om dem, der møder på arbejde mens kollegerne strejker.
En strejke kan vare alt fra nogle få dage til flere uger, men typisk afsluttes strejken relativt hurtigt. Ingen parter er interesserede i at holde strejken kørende i længere tid end højst nødvendigt, da det er dyrt for både fagforeningerne og arbejdsgiverne.
Sommetider sker det dog, at strejken trækker i langdrag. Dette så vi blandt andet under overenskomstforhandlingerne i 2018, hvor hundredtusindvis af statsansatte strejkede.
Den største og bedst kendte strejke i nyere tid, er dog stadig storkonflikten i 1998. Konflikten blev også døbt “gærkrisen”, fordi folk begyndte at hamstre gær i stride strømme. Hamstringen af gær var en realitet, fordi supermarkederne ikke fik friske varer, og derudover deltog også buschauffører, postbude og avisbude i den store strejke.
Siden da er udtrykket “køb gær” blevet synonymt med panik-stemning, og mere end to årtier senere går det stadig igen i forbindelse med landsomspændende kriser.
En strejke sætter altså med andre ord dybe spor i folk, og det er med rette et særdeles effektivt middel til at lægge pres på arbejdsgiverne.
Løn under strejke
Ansatte, som af fagforeningen udtages til en overenskomstmæssig strejke, kan få deres løn helt eller delvist dækket under strejke. Dette kaldes også konfliktunderstøttelse, strejkepenge, strejkegodtgørelse eller konfliktstøtte. Forskellige fagforeninger bruger et eller flere af disse begreber, men de betyder altså det samme.
Under en strejke er det din fagforening, der udbetaler godtgørelse. Beløbet varierer fra fagforening til fagforening, men som udgangspunkt kan du forvente at få en udbetaling svarende til dagpengesatsen.
Hvis du ikke er medlem af den overenskomstbærende fagforening, er du ikke en del af strejken – og du har dermed ikke ret til økonomisk godtgørelse. Er du medlem af en gul fagforening, kan du dog få strejkegodtgørelse hvis din arbejdsplads eksempelvis er fysisk blokeret eller du er ramt af lockout.
Er du ikke medlem af nogen fagforening, har du ikke adgang til nogen godtgørelse. Du kan til gengæld passe dit arbejde som du plejer, hvis det altså er muligt. Er det ikke muligt, kan du risikere at miste din lønindtægt for en kortere eller længere periode. A-kassen dækker ikke den manglende løn i forbindelse med sådanne konflikter.
Hvem har ret til strejkegodtgørelse?
Medlemmer af den overenskomstbærende fagforening har ret til strejkegodtgørelse, når de tager del i en lovligt varslet arbejdsnedlæggelse. Godtgørelsen udbetales fra fagforeningens strejkekasse, og du skal blot ansøge herom i forbindelse med en konflikt.
Medlemmer af gule fagforeninger kan også have ret til strejkegodtgørelse fra deres egen fagforening, hvis deres arbejdsplads eksempelvis er blokeret eller de er omfattet af et lockout.
Ansatte uden fagforening har ikke adgang til nogle former for godtgørelse i forbindelse med en arbejdsnedlæggelse, og kan altså risikere at mangle en lønindkomst hvis de ikke kan møde på arbejde på grund af en blokade eller lignende.
Hvor meget får man normalt udbetalt fra strejkekassen?
Forskellige fagforeninger udbetaler forskellige beløb til deres medlemmer, og der er ligeledes forskel på om udbetalingen falder under en strejke eller lockout.
Så meget får du udbetalt ved strejke
Der er store forskelle på, hvad du får udbetalt fra strejkekassen under en konflikt. Dette afhænger således helt og holdent af hvilken fagforening du er medlem af, men også hvor mange penge der er til rådighed i strejkekassen.
De fleste fagforeninger dækker som minimum et beløb svarende til den normale dagpengesats, men nogle fagforeninger dækker et større beløb. Undersøg derfor præcist hvordan du er dækket i din egen fagforening, så du er forberedt hvis en konflikt truer i horisonten.
Så meget får du udbetalt ved lockout
Ved lockout er der flere fagforeninger, der tilbyder medlemmerne et lån i stedet for godtgørelse. Sådanne lån er typisk gebyr- og rentefrie.
Nogle fagforeninger har ikke en fast politik omkring dette, men tager stilling i situationer hvor det måtte blive aktuelt.
Hvad sker der, når strejkekassen er tom?
Det er ikke alle fagforeninger, der har en bugnende strejkekasse. I sådanne tilfælde vil deres medlemmer simpelthen ikke kunne dækkes økonomisk, hvis en konflikt bryder ud. Særligt i de små fagforbund kan det være småt med finanserne, og det kan have alvorlige konsekvenser hvis medlemmer eksempelvis omfattes af en større lockout. Dette så man eksempler på under den store lockout i 2018, hvor et stort antal medarbejdere ikke kunne få økonomisk støtte på grund af en slunken strejkekasse.
I de store faglige organisationer er strejkekasserne derimod velpolstrede, hvilket betyder at medlemmerne er bedre stillede under en konflikt.