Analyse: Her er de 5 bedste fagforeninger

I Danmark har fagforeningerne næsten to millioner medlemmer tilsammen. De er fordelt mellem traditionelle/”røde” fagforeninger, samt uafhængige/”gule” fagforeninger. Fælles for alle fagforeninger er, at de hjælper dig til et bedre arbejdsliv, hvor dine rettigheder sikres bedst muligt.

Her er de 5 bedste fagforeninger

Vi har gennemgået mulighederne, og fundet de bedste fagforeninger ud fra en række fastsatte kriterier. Herunder er de fagforeninger, som vi anbefaler.

Priserne er senest ajourført 28. juni 2022.

Sådan fandt vi de bedste fagforeninger

Der findes over 100 forskellige fagforeninger af forskellige størrelser, der alle varetager lønmodtagernes interesser indenfor specifikke fagområder og professioner. Overordnet er der to typer fagforeninger: Branchespecifikke/traditionelle fagforeninger, som blandt andet forhandler overenskomster med arbejdsgiverne, og gule/tværfaglige fagforeninger, som er åbne for lønmodtagere i alle brancher.

Den vigtigste forskel ligger i at traditionelle fagforeninger anerkender retten til at strejke, forhandler overenskomster og kan tage sager i Arbejdsretten. Om du skal vælge den ene eller den anden type fagforening afhænger af dine behov og forventninger. Vi synes det er vigtigt at du kender forskellene, før du melder dig ind.

I vores analyse har vi lagt vægt på en række vigtige kriterier:

• Pris/kontingent
• Medlemmernes tilfredshed
• Kontaktmuligheder
• Lokale afdelinger
• Særlige medlemsfordele

Hvad er en fagforening?

Fagforeningerne har rødder helt tilbage i 1800-tallets industrialisering i Danmark. I forbindelse med industrialiseringen voksede små arbejdspladser sig store i løbet af kort tid, og der opstod altså et behov for organisering af medarbejderne så ordentlige arbejdsforhold og lønninger kunne sikres. I den spæde begyndelse i 1870’erne var der blot tale om små lokale foreninger, men med tiden voksede de sammen med lignende foreninger og dannede landsdækkende fagforbund.

Siden starten har fagforeningerne kæmpet for at sikre medarbejdernes rettigheder gennem overenskomstforhandlinger, og den enkelte medarbejder kan desuden søge rådgivning i forbindelse med tvister på arbejdspladsen.

En fagforening er altså med andre ord et sikkerhedsnet for dig som lønmodtager, da den udelukkende varetager medlemmernes interesser. Fagforeningerne har i årtier været med til at løfte arbejdsforholdene og lønnen på tværs af brancher, og har derigennem været et bærende element i “den danske model” (mere info på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside).

Læs også: Hvad er en fagforening?

Hvorfor bør man melde sig ind i en fagforening?

Der er mange gode grunde til at melde sig ind i en fagforening, uanset hvilken branche du arbejder i. Med en fagforening i ryggen har du altid adgang til råd og vejledning i en svær situation, og du kan ligeledes dygtiggøre dig gennem kurser og arrangementer. En fagforening skaber med andre ord nogle trygge rammer om dit arbejdsliv, så du ikke skal bekymre dig over om du bliver snydt eller uretfærdigt behandlet.

Fagforeningens vigtigste arbejde er at sikre ordentlige vilkår på arbejdsmarkedet, hvilket er til glæde og gavn for både arbejdstagere og arbejdsgivere. Overenskomstforhandlinger er en vigtig del af dette, da de sikrer fair spilleregler på tværs af brancher og fagområder. Med en overenskomst er du som lønmodtager sikret en række vilkår, som du ikke nødvendigvis kan få adgang til på en arbejdsplads uden overenskomst. Alternativet til en overenskomst er at du selv skal forhandle dig til bestemte goder og fordele, men med en overenskomst har fagforeningen allerede gjort dette for dig.

Vær opmærksom på at det er virksomheden, der vælger om den ønsker overenskomst eller ej. Hvis din arbejdsplads har overenskomst, gælder den for alle medarbejdere – uanset om de er medlem af en fagforening eller ej.

En fagforening hjælper dig blandt andet på følgende områder:

• Kollektive overenskomster. Traditionelle fagforeninger forhandler med arbejdsgiverorganisationerne for at sikre bedre arbejdsvilkår til alle. Forhandlingerne omfatter blandt andet lønforhold og arbejdstid, men også en lang række rettigheder som du måske ikke kunne nyde godt af uden fagforeningernes stærke forhandlingsevner.
• Støtte i en svær situation. Bliver du chikaneret på arbejdspladsen, eller mærker du tegn på stress? Din fagforening kan rådgive og hjælpe dig med at komme igennem svære situationer.
• Juridisk bistand. Fagforeningen tjekker din ansættelseskontrakt, dine ansættelsesforhold og hjælper dig i forbindelse med tvister og konflikter. En traditionel fagforening (også kaldet “rød” fagforening) kan ligeledes tage din sag i Arbejdsretten om nødvendigt.
• Hjælp og vejledning. Er du i tvivl om reglerne for ferie og fravær? Skal du på barsel? Fagforeningen kan rådgive dig omkring dine rettigheder, hvis du eksempelvis skal på ferie, bliver syg eller skal på barsel.
• Kurser og kompetenceudvikling. Vil du være bedre til dit fag? En fagforening kan tilbyde forskellige former for kurser, workshops og arrangementer, som gør dig klogere og styrker dit CV.
• Rabatter og andre fordele. De fleste fagforeninger har deres eget tilbuds- og rabatunivers, hvor du kan få diverse abonnementer og produkter til nedsat pris.

Læs også: Hvorfor blive medlem af en fagforening? (7 fordele)

Fagforening som studerende, lærling eller elev

Mange fagforeninger tilbyder gratis eller kraftigt reduceret medlemskontingent for studerende, lærlinge og elever. Fagforeningerne har selvfølgelig et ønske om at få nye og kommende lønmodtagere med ombord så tidligt som muligt, så de kan nyde godt af fordelene og blive en del af et organiseret arbejdsmarked.

Som studerende, lærling eller elev kan det selvfølgelig også betale sig at vælge den bedste fagforening på markedet. Der er nemlig ikke kun forskel på medlemskontingentet, men også rækken af fordele som du får adgang til.

Det får du ud af fagforeningen som studerende, lærling eller elev:

• Tjek af ansættelseskontrakt. Når du tager et arbejde, hjælper fagforeningen med at læse dine kontrakter igennem. På den måde sikrer du, at forholdene er i orden fra start.
• Hjælp til eksamen. Flere fagforeninger tilbyder blandt andet eksamens- og uddannelseshjælp, så du får et bedre uddannelsesforløb.
• Rabatter og tilbud. Fagforeningerne giver også adgang til billigere forsikringer og abonnementer, så du kan spare penge på ting du bruger i hverdagen.
• Opbygning af netværk. Et fagligt netværk er alfa og omega, når du skal ud og søge arbejde. I fagforeningen kan du finde fællesskaber, så du allerede under uddannelsen kan opbygge et robust netværk.
• Webinarer, kurser og arrangementer. Fagforeninger kan også arrangere forskellige webinarer og kurser, som har til formål at dygtiggøre dig fagligt, mentalt og/eller fysisk.

Fagforening for unge med fritidsjob

Uanset om du er under eller over 18 år med fritidsjob, er det værd at overveje et medlemskab af en fagforening. Mange arbejdspladser tager måske let på arbejdsvilkår og ordnede forhold for unge mennesker og fritidsjobbere, hvilket i sidste ende kan koste dig penge og/eller dårlige arbejdsforhold.

Melder du dig ind i en fagforening som fritidsjobber kan du normalt få medlemskabet til en reduceret pris, således at det er økonomisk attraktivt at melde sig ind.

Har du problemer på din arbejdsplads eller er du i tvivl om noget, kan du få hjælp af fagforeningen på lige fod med alle andre medlemmer.

Som ung med fritidsjob kan der gælde særlige krav og regler for dit medlemskab, hvilket du kan læse mere om på den respektive fagforenings hjemmeside.

Er du ung fritidsjobber anbefales det også at tjekke Jobpatruljens hjemmeside. Her finder du gratis råd og vejledning omkring dine rettigheder, og der er ligeledes en sektion til forældre med arbejdende børn. Jobpatruljen er et samarbejde mellem flere danske fagforeninger, som kæmper for fritidsansattes rettigheder på arbejdsmarkedet.

Læs også: 5 fagforeninger for unge

“Gul” fagforening eller traditionel fagforening?

Der findes to slags fagforeninger i Danmark: Gule fagforeninger (som er tværfaglige og politisk uafhængige) og traditionelle fagforeninger (fagligt afgrænsede – også kaldet “røde fagforeninger”).

Det er meget vigtigt at du kender forskellen på de to typer fagforeninger, så du ved hvilke præmisser du bliver medlem på.

I mange tilfælde er de gule fagforeninger billigere, men på hvilken bekostning? Det kigger vi nærmere på herunder.

Gule fagforeninger (partipolitisk uafhængige fagforeninger)

Eksempler på gule fagforeninger: Krifa, Det Faglige Hus og Frie Funktionærer.

Denne type fagforeninger kaldes for “gule”, da de hverken engagerer sig i politik eller forhandler overenskomster med arbejdsgiverorganisationerne. De gule fagforeninger kan til gengæld stadig hjælpe den enkelte medarbejder med juridisk rådgivning, coaching, netværk og uddannelse. Gule fagforeninger har normalt også en a-kasse tilknyttet, og flere tilbyder desuden lønsikring.

Generelt anerkendes de gule fagforeninger ikke af arbejdsgiverorganisationerne som legitime forhandlingsparter, og de traditionelle fagforeninger ser da også generelt med kritiske øjne på dem.

Gule fagforeninger har heller ikke mulighed for at føre en sag i Arbejdsretten. Det er kun fagforeningen, som har aftalt din overenskomst, der kan føre din sag i Arbejdsretten.

Den største fordel ved at vælge en gul fagforening er kontingentet, som i sagens natur er markant lavere end hos de traditionelle fagforeninger. Prisen er selvfølgelig lavere, fordi der ikke bruges ressourcer på overenskomstforhandlinger, retssager og konflikter.

Traditionelle fagforeninger (røde fagforeninger)

Eksempler på traditionelle fagforeninger: 3F, HK, Dansk Metal og FOA.

Traditionelle fagforeninger varetager medlemmernes interesser i specifikke brancher. Disse fagforeninger kaldes også for “røde” fagforeninger, og størstedelen er organiseret under Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Fagbevægelsens Hovedorganisation er et modstykke til Dansk Arbejdsgiverforening, og repræsenterer cirka 1,4 millioner lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.

De traditionelle fagforeningers fornemmeste opgave er at forhandle nye overenskomster på plads med arbejdsgivere over hele landet, med henblik på at forbedre forholdene for lønmodtagerne.

Traditionelle fagforeninger benytter sig af og til at strejke for at fremme et budskab, hvilket har vist sig at være et effektivt budskab til at italesætte forskellige problematikker på arbejdsmarkedet.

En traditionel fagforening, som har forhandlet en overenskomst på plads på din arbejdsplads, er også i stand til at tage din sag i Arbejdsretten. Denne mulighed har de gule fagforeninger ikke, da de ikke forhandler overenskomster på plads.

Da de traditionelle fagforeninger varetager specifikke fagområder, kan du ikke selv vælge hvilken du vil være medlem af. HK varetager eksempelvis administrative og merkantile fagområder, mens 3F blandt andet organiserer ufaglærte og erhvervsuddannede medarbejdere inden for industri og byggeri.

Hos de traditionelle fagforeninger engagerer man sig gerne i politik, når der er behov for det. Det kan være når politikerne fremsætter forslag som enten forbedrer eller forringer vilkårene for deres medlemmer, men det kan også være for at egne politiske mærkesager bliver set og hørt.

Skal du vælge en gul eller rød fagforening?

Det står dig frit for, om du vælger den ene eller anden slags fagforening. At blive medlem af en fagforening er en privat sag, og som lønmodtager skal du derfor ikke føle dig presset til at melde dig ind i en fagforening. Det står dig frit for, om du overhovedet ønsker en fagforening.

Valget mellem en gul eller rød fagforening afhænger af dine ønsker og forventninger.

De fleste kan måske godt “nøjes” med en gul fagforening, da denne sagtens kan imødekomme den enkelte lønmodtagers behov. Gule fagforeninger er dog som regel tværfaglige, og har derfor ikke den samme viden om din branche og dens mekanismer som en rød fagforening har. 

En rød fagforening er fagligt afgrænset, og forhandler overenskomster indenfor hver deres respektive fagområder. Du kan altså regne med at fagforeningen kender din branche, og dermed nemmere kan hjælpe dig til et bedre arbejdsliv.

Hvilken fagforening hører du til?

Der findes over 100 forskellige fagforeninger i Danmark, der varetager ét eller flere fagområder.

Er du nyuddannet, kender du formentlig allerede fagforeningerne i din branche. Er du lønmodtager, kan du undersøge hvilken fagforening arbejdspladsen har overenskomst med. Det vil typisk være denne fagforening, som du har en specifik tilknytning til.

Vær opmærksom på at vi i Danmark har frihed til at vælge (eller fravælge) fagforening, så du behøver ikke at vælge en bestemt fagforening.

Se hvilken fagforening du hører til her, eller få råd til hvilken fagforening du skal vælge.

Fakta om fagforeninger